Hvordan monterer man hegnsfag?

Montering af hegnsfag afhænger af hvilken type hegn du har købt.

Har du købt et hegn som der er færdigsamlet ved leveringen, så vil man oftest bruge vinkelbeslag til at montere hegnet fast på stolperne. (læs vores vejledning til montering af stolperne, samt støbning af stolperne her)  Alternativt findes der også nogle beslag som kaldes for skjulte beslag/element beslag, som man også med succes vil kunne benytte.

 

Ved køb af et færdigsamlet hegnselement, som eksempelvis måler 180x180cm (BxH), skal man indenfor hegnsindustrien forvente en tolerance på +- 3cm. Man skal derfor aldrig nedgrave eller støbe stolperne før man har hegnene og kan lave en 100% opmåling af det enkelte hegnsfag, da det nemt kan variere flere cm til hver side. 

 

Har du købt et systemhegn, så vil man ofte skulle lægge de løse brædder ned i stolperne. Her anbefaler vi at det nederste træbræt får 2 skruer i begge sider, og de resterende brædder får 1 skrue i venstre og højre side hele vejen op. Nogle af disse typer hegn har også en træoverlægger, som man skruer på til sidst.

 

Har du købt et komposithegn, så vil man oftest skulle lægge sine løse kompositbrædder ned i nogle u-skinner, som man har skruet på siden af sine galvaniserede stålstolper. I vores Premium komposit serie, er der en stopfunktion nederst i u-skinnen, som gør at man nemt kan lægge sine brædder ned uden at skulle skrue dem fast. Når alle kompositbrædderne er lagt i, så monteres stålskinnen som afslutning. Oftest monteres denne med lim.

 

Skulle du have spørgsmål til andre hegnssystemer, som vi endnu ikke har fået beskrevet ovenfor, så er du meget velkommen til at kontakte os her