Stor udendørs hegnsudstilling i Byggecentrum Middelfart plus mindre showroom af diverse produkter i Toftlund

En stor hegnsudstilling i centrum af Danmark - Byggecentrum Middelfart

Da vi gerne vil nå ud til så mange kunder som muligt, har vi valgt at placere en stor udendørs hegnsudstilling i Middelfart. Så er vi (næsten) placeret lige midt i kongeriget, hvilket gør det let at komme frem og tilbage for de fleste. Vi har udstillet størstedelen af de hegn som vi hvert år sælger rigtig mange af. Man kan derfor se alt fra de vedligeholdelsesfrie komposithegn til de mere klassiske træhegn. Så står du og mangler et hegn, er udstillingen helt sikkert et besøg værd. 

Om Byggecentrum Middelfart 

Adressen til Byggecentrum Middelfart:

Hindsgavl Allé 2

5500 MIddelfart

Åbningstider: 8.00-20.00 mandag til søndag (bemærk at vores udstilling i Byggecentrum Middelfart er ubemandet)

 

 

Hvad er udstillet i Middelfart?

Vi har valgt at udstille et udvalg af vores mest populære hegn. Vi kan desværre ikke udstille alle vores hegn og i alle højder og farver, men vi har forsøgt at sørge for at der er lidt fra de forskellige varegrupper.

Komposithegn:

Nice i mørk antracit, grå og brun, Korfu, Stockholm, Amsterdam, Nice m. glas, Nice m. betonbund, Korfu m. betonbund, Futura.

Raftehegn:

Raftehegn m. bark, raftehegn m. cylinderdrejede rafter.

Systemhegn:

Klinkehegn, blokhusprofil, rafteprofil, Hjemsted plank profil i brun tryk.

Panelhegn:

Panelhegn model deko "X" i sort og galvaniseret.

PVC hegn:

PVC flethegn, PVC rækværk m. espalier, PVC Skagenshegn, PVC tremmehegn.

Betonhegn:

Bræddehegn m. betonbund, Bullklink m. betonbund.

Plankeværk:

Lodret plankeværk i grøn tryk, vandret plankeværk i grøn tryk.

Glashegn:

Klart glashegn med silketryk, Klart glashegn, Frosted glashegn.

Rionethegn:

Rionet model Billund.

PLUS træhegn:

Silencehegn i grøn tryk, Rondohegn i grøn tryk.

Forskellige stolper der er brugt i udstillingen:

Galvaniserede stålstolper, pulverlakeret galvaniserede stålstolper, alustolper, alm. multistolper i træ, forskellige systemstolper i træ, PVC stolper, betonstolper.

Derudover er vores Lefkas facadebeklædning i komposit monteret på den ene side af det skur der står centralt i udstillingen.

Planer om at besøge vores udstilling?

Har du planer om at besøge vores udstilling i Middelfart, skal man være opmærksom på at den ikke er bemandet. Man kan derfor ikke få råd og vejledning ift. sit hegnsprojekt, men hvis man blot ønsker at se hvordan hegnene tager sig ud i virkeligheden, er det helt klart et besøg værd.

Er man i tvivl om hvorvidt det hegn man ønsker at se er udstillet i Middelfart, er man meget velkommen til at kontakte os inden, så man ikke kører forgæves. 

Ønsker man råd og vejledning er man altid velkommen i vores showroom der er placeret i Toftlund i forbindelse med vores kontor. 

 

Et fåtal af varer udstillet i Toftlund

Først og fremmest er vi en webshop, så man må derfor ikke forveksle os med en fysisk butik. Vi har dog alligevel valgt at udstille et meget begrænset udvalg af sortimentet i vores indendørs showroom i Toftlund. Nedenfor kan der ses billeder fra vores showroom i Toftlund. Vi har fokus på at vise de produkter som er mest populære, da vi simpelthen ikke ville kunne udstille alle vores mange produkter. F.eks. har vi hverken carporte, pavilloner, legetårne eller brændeskure udstillet. Man skal derfor ikke forvente at vi har lige præcis det produkt udstillet, som man har udset sig på vores hjemmeside (man er altid mere end velkommen til at ringe til vores søde kundeservice, som vil kunne fortælle dig om produktet er udstillet eller ej). Udstillingen i Toftlund følger vores normale åbningstider og er altid bemandet.