En pillebrændeovn kræver daglig vedligeholdelse, hvis ikke man vil have at den går i stykker. Vedligeholdelsen består i at rengøre brændeskålen grundigt, så alle hullerne i bunden er fri for aske. Derudover skal der støvsuges med en askestøvsuger grundigt i og omkring askeskuffen, så der bliver rent. Slutteligt anbefaler vi rengøring af ruden for sod. Husk at overholde service, som skal udføres efter 1500 timers brug eller efter 1 år - hvad der måtte komme først, ellers bortfalder garantien. Hvis ikke man sørger for at passe på sin pilleovn - så passer den heller ikke på dig (læs: den stopper med at varme eller nedsat funktion vil opleves). Vi anbefaler derfor altid at indgå en serviceaftale, som vi vedlægger ved køb af en pillebrændeovn, der vil blive udført af et eksternt fima.
Mere end 90% stop eller nedbrud af pilleovne skyldes manglende vedligeholdelse. 5% skyldes forkert brug af træpiller (enten dårlig kvalitet eller forkert størrelse) - køb derfor altid 6mm kvalitetspiller.