Hvor langt skal man grave stolper ned?

Vi anbefaler, som udgangspunkt altid, at man graver sine stolper ca. 70-90cm ned i jorden. Så er man på den sikre side i forhold til at være i frostfri dybde. En hovedregel kan også være at jo højere stolpen er, jo længere skal den ned i jorden. Det skaber en bedre balance og den vil være mere modstandsdygtig overfor kraftigt stormvejr.

 

Hvor langt skal man grave træstolper ned i jorden?

 

Personalets anbefaling er, at du graver din træstolpe ca. 90cm ned i jorden for at komme i frostfri dybde. Bor du et sted, hvor der er meget sandjord eller hvis det blæser meget, anbefaler vi dig at grave træstolpen endnu længere ned. Det er for at sikre stabiliteten af dit hegn, så det kan stå imod vejr og vind. Vi anbefaler altid, at du ikke bruger ubehandlet træ til dine hegnsstolper, da de ikke er velegnede til jordkontakt. Derfor anbefaler vi trykimprægneret træ, så dine stolper ikke rådner efter en kort årrække.

 

Bør jeg støbe mine træstolper?

 

Personalets anbefaling er, at du altid støber rundt om dine stolper! Du sikrer dig først og fremmest et meget mere stabilt hegn, som bedre kan klare stormvejr. Derudover stiller mange forsikringsselskaber det som et krav, hvis du skal have dækket dit hegn ved en evt. stormskade. OBS. husk at du aldrig må støbe under stolperne, samt at du skal stoppe ca. 15cm fra jordens overflade, så vandet kan løbe væk.

 

Hvor langt skal man grave en stålstolpe ned i jorden?

 

Der findes flere forskellige løsninger i forhold til montering af stålstolper. Se inspirationsbillede nedenfor. Nogle vælger også at undvære stolpebeton, og blot stampe jorden rundt om stolperne. Vi anbefaler altid at bruge stolpebeton. Fremgangsmåden ved brug af stolpebeton, kan variere i forhold til den enkelte hegnsmontør, som sætter hegnet op.

Vi anbefaler altid at bruge galvaniserede stolper af en høj kvalitet, så man ikke skal udskifte sine stolper efter allerede 5 eller 10 år, men at de kan holde i 20 eller 30 år i stedet. 

 

Inspirationsbilleder. Hver dog opmærksom på at der findes forskellige monteringsmuligheder for stolperne