Faguddannet personale

Hos jmkiil.dk sætter vi en ære i at have et personale ansat, som er oppe på dupperne med den nyeste viden indenfor vores fag. Forskellige medarbejdere får tildelt hver deres ansvarsområde, så man kan dygtiggøre sig inden for det felt, såsom salg af hegn, redskabsskure, legehuse osv. Derfor er en anbefaling fra vores personale, noget som du kan tage seriøst og for gode varer.

 

Det gør vi bl.a. ved hjælp af sidemandsoplæring. Sidemandsoplæring bliver brugt for at sikre at nye medarbejdere bliver selvkørende indenfor et givent arbejdsområde. Det sker på den måde, at en ny medarbejder bliver sat sammen med en erfaren medarbejder og således begynder vidensdelingen. Nogen vil også kalde det en form for skyggetræning, hvor man som erfaren medarbejder får tildelt en skygge, som følger en i en periode. Vi gør også brug af sidemandsoplæring hvis en erfaren medarbejder skal have nye arbejdsområder, så det er bestemt et værktøj vi sætter pris på. Det er nemlig ikke kun vidensdelingen der foregår mellem personalet, men også det sociale aspekt, som vi værdsætter højt. Vi oplever at det skaber et bedre arbejdsmiljø, hvor der skabes en fortrolighed mellem medarbejderne og lederne, som ellers ikke ville være til stede. Vi tror på at alle har noget at byde ind med, derfor er denne mulighed for gensidig læring super vigtig, både på det menneskelige plan, men også af rent forretningsmæssige årsager. 

 

Sideløbende med den vanlige arbejdsgang, bliver medarbejderne løbende sendt på kurser for at dygtiggøre sig. Salgskurser, markedsførings- og ledelsesteknikker er nogle af de metoder vi gør brug af, for at forbedre os. Vi tror på livslang læring og at man altid kan blive klogere, så vi er bestemt ikke for fine til at tage imod gode råd og idéer.